Den danske redningskoncern Falck befinder sig i en historisk stor krise, hvor værdierne fosser ud af det tidligere så hæderkronede selskab, skriver Jyllands-Postens erhvervsmedie Finans.
Derouten har på bare to år halveret værdien af Falck, viser det seneste årsregnskab fra selskabets med afstand største aktionær, den stenrige Lundbeckfonden.
- Vi er selvfølgelig ærgerlige over de seneste par års svage resultater. Men vi tror fortsat på, at Falck kan skabe værdi på længere sigt, skriver adm. direktør Lene Skole fra Lundbeckfonden til Finans.
Voldsomt pres
Fonden ejer 57 pct. af Falck. Ikke siden Lundbeckfonden i 2011 erhvervede sig størstedelen af selskabet, har den kriseramte redningskoncern været så lidt værd. I 2016 blev fondens ejerandel 923 mio. kr. mindre værd.
Det sker, efter at fonden året forinden nedskrev værdien af Falck med mere end 1,5 mia. kr. Dermed er den samlede værdi af Falck i dag på knap 4,4 mia. kr. uden gæld.
Redningskoncernen har de seneste år været under et voldsomt pres som følge af genforhandlinger og tab af ambulancekontrakter. I 2015 førte det til et underskud på hele 584 mio. kr., det største siden Falck blev udskilt fra G4S i 2004.
I 2016 landede omsætningen på 16 mia. kr., men selvom driftsresultatet lød på næsten 800 mio. kr. før af- og nedskrivninger, viste indtjeningen et beskedent overskud på bare 34 mio. kr.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.